Over 200 kampklare mennesker var mødt op foran Aarhus rådhus for at demonstrere mod kandidathalvering, der vil omlægge halvdelen af alle kandidater til ét år i stedet for to. Dette skal gøre overgangen fra studie til arbejdsmarked lettere. Denne præmis er forpersonen for Danske Studerendes Fællesråd, Julie Lindmann, dog uenig i.

Kampråb var en stor del af demonstrationen. Foto: Sarah Riddersholm Nielsen

Af Sarah Riddersholm Nielsen

”Vi er ik’ det halve værd! Lad kandidaten vær’!” Lyder skrattet fra en megafon.

Røde kinder bidt af oktobers kulde har samlet sig foran rådhuset i Aarhus. Rundt omkring afbryder farverige skilte den ellers grå eftermiddag. Hænder holder hårdt fat i dem. På skiltene står der skrevet kampråb som ”Lad kandidaten vær’”.

Reformudspil

I september i år præsenterede regeringen et reformudspil, der bliver kaldt ”Danmark kan mere III”. Det skal føre til, at halvdelen af kandidatuddannelser skal reduceres til at vare et år i stedet for de normale to. Uddannelserne skal dog være af højere kvalitet med mere vejledning og flere undervisningstimer, samtidigt med at overgangen til arbejdsmarkedet skal blive betydeligt lettere, ved at studiet har en tættere sammenknytning til praksis i erhvervslivet.

Julie Lindmann er forperson for Danske Studerendes Fællesråd. Hun er uenig i regeringens forslag. I dag skal hun holde tale. Den skal holdes ved Bispetorv, som deltagerne snart går imod.

”Jeg vil sende dem hjem med lidt kampgejst,” siger Julie Lindmann.

Jeg kan mærke jeres vrede!

På vej mod Bispetorv

Nysgerrige blikke flakker, da menneskemængden bevæger sig mod Bispetorv. I mængden er venindegrupper, der holder om hinanden. Mænd med store skæg og kvinder med små børn. Kvinden med megafonen råber mekanisk ud, hvorefter demonstranterne svarer hende som én – ”Nedskæring?” ”Nej tak!”.

En mand stopper på cyklen og rynker panden. En pizzabager læner sig ud ad vinduet med et grin. En mand, der læste en bog, lægger den for at følge nøje med.

”Jeg håber, demonstrationen gør opmærksom på problemet” og ”Vi er kommet for at støtte op!” er, hvad deltagerne svarer oprørte, da de bliver spurgt om, hvorfor de er kommet. De hopper og løfter skiltene i takt. Op og ned. Deres ansigter dirrer, mens de råber, og deres øjenbryn er trukket tæt sammen.

Nogle af de kampråb, der var ved demonstrationen. Foto: Sarah Riddersholm Nielsen

Jo tættere de kommer på Bispetorv, jo højere og voldsommere bliver råbene. Der er mange, mest af alt unge mennesker, der råber sig hæs, mens jorden nærmest ryster under deres skridt. De er kommet for forandring, og det er et syn, der vækker opsigt.

”Folk, der råber, det giver en mere lyst til at holde en tale, fordi man kan mærke energien,” siger Julie Lindmann.

Det, de er vrede over, er, at de ikke føler, de får en nemmere overgang til arbejdsmarkedet – noget, reformudspillet egentlig skulle hjælpe på.

Overgangen er svær

42 procent oplever, at overgangen er svær fra studie til arbejdsmarked. Det er blandt andet på baggrund af disse tal, at regeringen nedsatte en reformkommission i 2020, der skulle finde en løsning, som ville gøre overgangen lettere. Kandidathalvering er her et forslag. Julie Lindmann tror dog ikke, at det er svaret.

”Selvfølgelig skal vi arbejde på, hvordan vi får en god overgang, men jeg tror ikke det her, det er løsningen,” siger Julie Lindmann.

Udover at reducere halvdelen af kandidatuddannelserne til et år, ville erhvervskandidater, hvor man arbejder mindst 25 timer under sit studie, også være en mulighed. Men Julie Lindmann mener ikke, at det er universiteterne, der skal reformeres.

”I stedet for at slå på universiteterne og de studerende, skulle man måske også kigge på arbejdsmarkedet. Det hjælper jo ikke at lave strukturen om, når erhvervslivet ikke er klar,” siger Julie Lindmann. Hun mener nemlig, at løsningen ligger i en ændring af arbejdsmarkedet og dets forventninger til nye på arbejdsmarkedet.

Gruppen har nået Bispetorv i mellemtiden og stimler om et lille hvidt telt, hvor de gør klar til at høre Julies tale.

Julie vil give deltagerne kampgejst. Foto: Sarah Riddersholm Nielsen

”Jeg kan mærke jeres vrede!”

Julie Lindmann står med ryggen rank og hendes tale i hånden. Den er stribet af en highlighter, så hun husker at sige de vigtige dele. Julie blinker til sin veninde og smider overtøjet, inden hun stiller sig under det hvide telt. Himlen har en snært af blå efter at have været grå det meste af dagen, og menneskemængden er blevet tys.

”Jeg kan mærke jeres vrede!” råber hun.

Herefter holder Julie Lindmann sit ord og får deltagerne sendt hjem med kampgejst. Hun taler medrevet om konsekvenserne af kandidathalvering. Hun har endda tid til en kæk kommentar til publikum indimellem. Publikum smiler, klapper og hujer, når hun siger noget ekstraordinært oplivende.

Vreden holder de mange mennesker varme. To piger holder hinanden i armen. De er kommet for at støtte op pakket ind i jakker og halstørklæder, men med beslutsomhed i øjnene.

”Jeg tror slet ikke, det er lettere at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis man ikke får sin praktikperiode i kandidaten,” siger den ene, mens hendes veninde nikker opmuntrende. Efter Julies tale er hun tiltreds.

”Det er gået over al forventning. Stemningen var så høj, så jeg blev nærmest selv høj,” siger Julie Lindmann.

Hun krammer bekendte, mens folkemængden spreder sig som en myretue, man har trådt på. De skal hjem og få varmen.